BørneGymnastik m. parkour 6+7 år (KH2L)

Antal tilmeldte:
9/25
Årgang:
2018-2019
Pris:
2.500,00 DKK
25/08/2025 - 21/06/2026 Kildeskovshallen, Hal 2 Lørdag 10:05-11:20 Instruktør: bjørn vonsek
Beskrivelse

DELTAGELSE

Til BørneGymnastik deltager barnet alene, uden forældre. En forælder kan deltage i undervisningen de første 1-2 træninger, hvis barnet har brug for det. Dette skal aftales med cheftræneren på holdet.

Der er kigge-på-dage i løbet af sæsonen. Følg med i kalender og i nyhedsbrev.

 

TILMELDING

Du skal tilmelde barnets/gymnastens/udøverens profil.

 

OM TRÆNINGEN

Børnegymnastik er en tryg og sjov vej ind i gymnastikkens verden. Vi træner gymnastiske færdigheder som kolbøtter, vejrmøller, bro, hoved- og håndstand, smidighed og balancer. Og vi bevæger os til god musik og træner vores rytmeforståelse gennem sjove sanglege og små danseserier. Leg og fællesskab er i stor fokus, og blandt al tumlen kommer vi tæt på hinanden, lærer at samarbejde, bliver gode til kommunikation og skaber et trygt sammenhold. Der er sved på panden og højt humør, når vi i fællesskab gennemgår sjove øvelser, udfordrer os selv og danner et motorisk fundament for gymnastikken.

Til Børnegymnastik m. parkour sammensættes sjove redskabsbaner, hvor dit barn bliver motorisk udfordret ved blandt andet at rulle, klatre, kravle, rutsje, hoppe, lave vejrmøller og forlæns og baglæns kolbøtter. Det handler om at bevæge sig og udfordre kroppen gennem en legende og udforskende tilgang. Barnet skal finde sine egne grænser og bliver udfordret der, hvor han/hun er. Træningen indeholder elementer af styrke, motorik og kreativitet, der sammensættes på en sjov måde, der giver sved på panden.

 

PERIODE

LG's sæson varer typisk fra uge 35 til uge 25. Der kan dog være undtagelser til dette, da nogle haller/lokaler har andre åbningstider. Nogle hold slutter derfor før uge 25.

I vil blive informeret via mail/nyhedsbrev og hjemmeside.

 

LUKKEDAGE

Der er ikke træning i skolernes ferie. Der er desuden også lukket de fleste helligdage.

I vil blive informeret via mail/nyhedsbrev og hjemmeside.

 

AFLYSNINGER

Udover lukkedage kan der komme aflysninger på holdene, f.eks. hvis vores lokaletid skal bruges af andre. Aflysninger vil altid blive informeret via mail.

Læs evt. mere i vores handelsbetingelser.

 

KONTINGENT

Kontingentet dækker over en fuld sæson. Kontingentet nedskrives et par gange i løbet af sæsonen. Hvis du starter senere, så vil du dermed også komme til at betale et lavere kontingent.

 

FORÆLDERTRÆNERE

Vil du hjælpe til på dit barns gymnastikhold? Vi ansætter forældertrænere på vores børnegymnastikhold, hvor trænerne altid kan bruge en hjælpende hånd til at opstille redskabsbaner, til at få lidt ro på, til at hjælpe børn på toilettet, osv.

Hvis du er interesseret i en frivillig tjans som forældretræner, så vil vi meget gerne høre fra dig på info@lg-gymnastik.dk.

 

FORÅRSOPVISNING

Dette hold deltager i BørneGymnastikFest 2026. Mere information følger.

 

PRAKTISK INFO

Læs om træningstøj, aflysninger, ventelister og andet praktisk i LG her: www.lg-gymnastik.dk/page/praktisk-info

Privatlivspolitik: www.lg-gymnastik.dk/privatliv

Handelsbetingelser: www.lg-gymnastik.dk/betingelser

NB! Holdet gennemføres ved et min. antal betalende og deltagende medlemmer.

Pris: 2.500,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Bjørn har været træner i foreningen siden 2023. Bjørn har ikke selv gået til gymnastik, men til gengæld, så har han dyrket parkour i over 10 år og er rigtig dygtig til det. Bjørn er træner i LG, fordi han synes, at der i foreningen er rigtig gode faciliteter til at lave en varieret undervisning.
bjørn vonsek

Instruktør

mrbeardk@gmail.com
10