DELTAGELSE
Til BørneGymnastik deltager barnet alene, uden forældre. En forælder kan deltage i undervisningen de første 1-2 træninger, hvis barnet har brug for det. Dette skal aftales med cheftræneren på holdet.
Der er kigge-på-dage i løbet af sæsonen. Følg med i kalender og i nyhedsbrev.
TILMELDING
Du skal tilmelde barnets/gymnastens/udøverens profil.
OM TRÆNINGEN
BørneGymnastik er en tryg og sjov vej ind i gymnastikkens verden. Vi træner gymnastiske færdigheder som kolbøtter, vejrmøller, bro, hoved- og håndstand, smidighed og balancer. Og vi bevæger os til god musik og træner vores rytmeforståelse gennem sjove sanglege og små danseserier. Leg og fællesskab er i stor fokus, og blandt al tumlen kommer vi tæt på hinanden, lærer at samarbejde, bliver gode til kommunikation og skaber et trygt sammenhold. Der er sved på panden og højt humør, når vi i fællesskab gennemgår sjove øvelser, udfordrer os selv og danner et motorisk fundament for gymnastikken.
Til BørneGymnastik m. akrobatik udfordres børnene i alt fra sjove og spændende akrobatiske løft med fokus på tillid og samarbejde til små rytmesekvenser, der sættes sammen til glad musik. Vi træner gymnastiske færdigheder og teknikker som bro, kolbøtter, vejrmøller, hovedstand, smidighed, balancer, og vi øver håndstand stille og roligt afhængig af niveau. Vi bruger rytme og akrobatik både i serier og forskellige lege. Der er fokus på at få sved på panden, have det sjovt og få en god introduktion til akrobatikkens og gymnastikkens verden.
PERIODE
LG's sæson varer typisk fra uge 35 til uge 25. Der kan dog være undtagelser til dette, da nogle haller/lokaler har andre åbningstider. Nogle hold slutter derfor før uge 25.
I vil blive informeret via mail/nyhedsbrev og hjemmeside.
LUKKEDAGE
Der er ikke træning i skolernes ferie. Der er desuden også lukket de fleste helligdage.
I vil blive informeret via mail/nyhedsbrev og hjemmeside.
AFLYSNINGER
Udover lukkedage kan der komme aflysninger på holdene, f.eks. hvis vores lokaletid skal bruges af andre. Aflysninger vil altid blive informeret via mail.
Læs evt. mere i vores handelsbetingelser.
KONTINGENT
Kontingentet dækker over en fuld sæson. Kontingentet nedskrives et par gange i løbet af sæsonen. Hvis du starter senere, så vil du dermed også komme til at betale et lavere kontingent.
FORÆLDERTRÆNERE
Vil du hjælpe til på dit barns gymnastikhold? Vi ansætter forældertrænere på vores børnegymnastikhold, hvor trænerne altid kan bruge en hjælpende hånd til at opstille redskabsbaner, til at få lidt ro på, til at hjælpe børn på toilettet, osv.
Hvis du er interesseret i en frivillig tjans som forældretræner, så vil vi meget gerne høre fra dig på info@lg-gymnastik.dk.
FORÅRSOPVISNING
Dette hold deltager i Forårsopvisningerne 2026. Mere information følger.
PRAKTISK INFO
Læs om træningstøj, aflysninger, ventelister og andet praktisk i LG her: www.lg-gymnastik.dk/page/praktisk-info
Privatlivspolitik: www.lg-gymnastik.dk/privatliv
Handelsbetingelser: www.lg-gymnastik.dk/betingelser
NB! Holdet gennemføres ved et min. antal betalende og deltagende medlemmer.
Hjælpeinstruktør