Job i LG?

18-03-2024

Vi søger en studiemedarbejder til start i august 2024 - er det dig?
Frist for at søge er 19. maj 2024.
Læs mere om stillingen og ansøgningsprocessen her.

 

Studiemedarbejder søges

Vil du være en del af en af Danmarks største gymnastikforeninger med fokus på fællesskab, glæde og positiv udvikling? Vil du være med til at få den daglige drift til at køre på skinner og lære en hel masse om foreningslivet og få en god start på arbejdslivet?

LG gymnastik søger en studiemedarbejder, der skal bidrage til det daglige arbejde i foreningens administration og blandt andet hjælpe med medlemshenvendelser og trænerorganisering samt praktiske opgaver med oprydning, pakning af tøj, organisering af lagerrum og meget mere.

 

Om stillingen

Som studiemedarbejder bliver du en vigtig del af foreningens daglige arbejde med at sørge for, at medlemmerne er glade og tilfredse og trænere er klædt på og parate til deres ugentlige undervisning.

Du kommer primært til at arbejde med:

 

Din profil

Du har lyst til at indgå i et fællesskab, som også i høj grad er baseret på frivillighed. Du er imødekommende, hjælpsom og har en positiv indstilling til alle typer af opgaver, store som små.

Du er gået ud af gymnasiet eller lignede uddannelse og har gerne kendskab til LG gymnastik og/eller foreningslivet generelt.

Du kan formulere dig på dansk og engelsk både på skrift og i tale.

Det forekommer dig naturligt at arbejde struktureret efter udstukne retningslinjer, du overholder deadlines, og du har lyst til og mod på at lære nyt.

 

Vi tilbyder

En uformel, men professionel arbejdsplads med fokus på kvalitet, loyalitet og udvikling. Administrationen består af syv medarbejdere, og vi værdsætter samarbejde, kommunikation og et godt socialt fællesskab højt. Vi er en arbejdsplads med ’højt til loftet’ og plads til både grin og godt humør, samtidig med at der i perioder kan være behov for at arbejde fokuseret og effektivt.

Arbejdet er sæsonpræget, og du vil opleve at have perioder med skiftende arbejdsbelastning. Vi lægger vægt på ansvarlighed både i forhold til opgaver og arbejdsindsats.

 

Ansættelse

Stillingen er tidsbegrænset med start i begyndelsen af august 2024 og stop i slutningen af juni 2025.
Præcis dato for tiltrædelse vil blive aftalt ved ansættelsen.

Stillingen er på 30 timer om ugen, og arbejdet er placeret i dagstimerne kl. 9-15 på foreningens kontorer i Kildeskovshallen i Gentofte.
Dertil forventes, at der lægges noget frivilligt arbejde i enkelte weekender i løbet af ansættelsesperioden i forbindelse med opvisninger og andre events.

Du er timelønnet til 120 kr. i timen.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgninger sendes til Foreningschef Elisa Malling Beck på info@lg-gymnastik.dk senest 19. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i maj/juni 2024. Har du spørgsmål kan du ligeledes henvende dig på mail til info@lg-gymnastik.dk.